ByHunden 1 - Onsdags hold

Instruktør: Camilla Fjeldsø

Du kunne måske forledes til at tro, at det er smart at aflede din hund fra omgivelser, som den kan have svært ved at håndtere. Men på den måde lærer din hund ingenting.

Du har i stedet behov for at formidle til din hund, at den må tage stilling til sine omgivelser og vælge den rolige reaktion til disse, uanset hvor skræmmende de kan være. På denne måde lærer din hund, at verden er et trygt sted, og at det ikke er nødvendigt at reagere.

Dette - samt alt det andet som dette kursus indeholder - har vi rig mulighed for at træne inde i byerne!

Dette kursus er det absolut primære jeg har haft fokus på i arbejdet med min hund Fly, lige fra hun var lille hvalp. Og hun er - grundet den rigtige træning - min absolut drømmehund.

Vi vil lære dig at:

  • Træne din hund tryg
  • Træne din hund mere tryg!
  • Lære din hund, at når den er tryg, skal den ikke blive overmodig, det skal kontrolleres
  • Træne din hund til at vælge fra - lige fra ænder til børn, skateboards, andre hunde mm.
  • Dogparkour - styrke og balance
  • Lydighed
  • Selvkontrol
  • Teori kommer løbende

Medbring hver gang:
Kropssele (anbefalet: H-sele), almindelig line (IKKE flexline), pølleposer, min. 3 forskellige slags lækre godbidder.

ByHunden er velegnet til hunde i alle aldre.
OBS
: Dog anbefaler vi at deltage på PUPPY 1 med den helt lille hvalp først. Dette kursus er ikke for den reaktive hund, da vi arbejder forebyggende. Den reaktive hund henviser jeg til mit adfærdskursus: Av min adfærd... 

Puppy-September_400x400