Adfærd og passage - september
Instruktør: Camilla Fjeldsø
Er 'adfærd og passage' for dig?
- Er du i tvivl om du kan gå til hundetræning med din hund?
- Bøvler du med nogle ting, som du føler er ud over normalen?
- Ønsker du at gå til hundetræning uden du føler, at du skiller dig for meget ud?
Tvivl ikke - du er ikke alene!
'Adfærd og passage' er for os, som ikke nødvendigvis passer lige godt ind alle steder. Det gør vi dog her - og jeg vil med mine mange års erfaring hjælpe dig, hvor du har behov for det!
'Adfærd og passage' er oplagt at deltage i efterfølgende et hjemmebesøg eller et adfærdskursus. Her vil jeg hands-on kunne hjælpe dig med de svære og relevante ting samt øge sværhedsgraden, når du er klar til det. Vi har desuden fokus på passagetræning.
Individuel undervisning i DIT tempo
Ved ankomst lader vi hundene sidde i bilen imens vi første gang starter op med en kortere teoretisk introduktion. På denne måde ved du præcis, hvad du skal gøre, når du står med din hund i hånden.
Jeg ønsker, at du skal føle dig tryg, og derfor vil vi på dette hold sætte tid af til spørgsmål i starten af hver time - inden vi tager hundene ud af bilerne.
Jeg lægger dette hold sent på dagen, så vi får så tom en by som muligt at træne i <3
Medbring hver gang:
Kropssele (anbefalet: H-sele), almindelig line (IKKE flexline), pølleposer, min. 3 forskellige slags lækre godbidder.
Adfærdsholdtræning er velegnet til hunde i alle aldre.
OBS: Er din hund meget reaktiv, har du behov for et hjemmebesøg eller et adfærdskursus først. Er du i tvivl så kontakt mig endelig på mail.
Vi træner inde i Odense C, hvor vi dog har et skønt stort og roligt område med gode muligeheder for de delvist reaktive hunde.
