ByHunden - 2 dages kursus
Instruktør: Camilla Fjeldsø
ByHunden
- det mest brugbare kursus nogensinde!
Da jeg i 2019 skræddersyede ByHunden kurset, samlede jeg mine dengang 13 års erfaring i ét og samme kursus. Vi arbejder her på de absolut vigtigste parametre, når det gælder familiehunden, som skal være omgængelig og rolig i hundefamiliens hverdag - og vi hygger virkelig meget samtidig.
Du kunne måske forledes til at tro, at det er smart at aflede din hund fra omgivelser, som den kan have svært ved at håndtere. Men på den måde lærer din hund ingenting, du symptombehandler blot.
Du har i stedet behov for at formidle til din hund, at den må tage stilling til sine omgivelser og vælge den rolige reaktion til disse, uanset hvor overvældende de kan være. På denne måde lærer din hund, at verden er et trygt sted og, at det ikke er nødvendigt at reagere.
Dette kursus indeholder alt det absolut primære jeg har haft fokus på i arbejdet med min hund Fly, lige fra hun var lille hvalp. Og hun er - grundet den rigtige træning - min absolut drømmehund.
Du får mest ud af ByHunden kurset, når du har gennemgået Dogparkour (enten som kursus eller online) - eller når du tager det sideløbende.
"Læs mere" under de aktuelle kurser.
